9/5-2010 Hjemmekamp mod Lyngby (A)
Selv om banen var våd og det begyndte at regne lidt inden kampen gik i gang, startede vi flot og lagde fra starten et stort pres på alle Lyngby spillere.
Allerede efter 7 minutter fik Simon scoret og det gav lidt ro på spillet. Lyngby svarede dog hurtigt igen og udlignede efter 15 minutters spil. Lyngby pressede ekstra hårdt, men alle på holdet kæmpede godt, spillede rigtigt flot sammen og allerede to minutter efter scorede Simon på en kontra chance.
Så gik det rigtigt stærkt og indenfor de næste 10 minutter scorede vi tre mål. Villads lavede målet til 4-1 med et flot spark der ramte indersiden af stolpen og gik i kassen!
Lyngby fik scoret en enkelt gang til inden halvlegen så 1. halvleg sluttede 4-2. Det var spændende om det gode spil kunne fortsætte i 2. halvleg.
Efter at Michael havde sagt at alle skulle kæmpe videre som i første halvleg gik det bare over stok og sten og vi scorede 5 mål i anden halvleg uden at Lyngby fik scoret et eneste.
Når Lyngby endelig havde et par chancer så stod Niclas super sikkert i målet og forhindrede at Lyngby kunne sparke bolden ind.
Det sidste mål blev scoret af Peter på straffespark - et flot punktum på en flot kamp hvor alle 9 spillere gjorde en god indsats.
Peter fik fidusbamsen fordi han kæmpede helt vildt, lavede gode afleveringer til sine medspillere og bare ville vinde!
Mål: Simon (4), Holum (2) , Christian B. (1), Villads (1), Peter (1)
Thomas og Mogens
0 kommentarer:
Send en kommentar