Både forældre og søskende var med da 47 drenge fra HUIs årgang 99 mødtes til den årlige juleturnering ved Rungsted Gymnasium. Som noget nyt havde man i år valgt at samle spillere fra alle hold for at styrke sammenholdet på tværs af årgangen. Juleturneringen blev spillet som en VM-turnering med "landshold" fra 10 af de allerbedste fodboldnationer fra hele verden - heriblandt selvfølgelig Danmark.
Dagen startede med en grundig gang opvarmning ledet af 2 af HUIs egne førsteholdsspillere, Nicolai Laudrup og Keld Samuelsen. Og udover et par gode råd fra de erfarne spillere fik drengene varmet så grundigt op, at flere af forældre blev forpustet af bare at se på.
De enkelte landshold blev sat sammen af spillere på tværs af de 5 hold som normalt spiller i årgangen. Hvert landshold fik tildelt en holdleder, i dagens anledning 10 frivillige forældre som havde påtaget sig det store ansvar at lede nationalhold som Brasilien, England og Frankrig mod sejr - og selvfølgelig opgaven med at male de forskellige landes flag på spillernes kinder.
Som alle store stævner startede selve turneringen med fælles sang af nationalsangen og så gik det ellers løs med det ene store opgør efter det andet. Der blev gået godt til sagen i alle kampe og der var tale om meget jævnbyrdige hold, som gav de mange tilskuere mere intens underholdning end i flere af efterårets superligakampe.
Midt i turneringen blev der tid til en kort pause, hvor den medbragte mad kunne spises og de unge spillere tanke lidt energi op. Alle familier havde taget en ret mad med som blev delt efter traditionel buffet-princip. Læg dertil 10-12 store kager og der var lagt en fornuftig bund for resten af turneringens kampe for både spiller og publikum.
Efter de indledende runder stod det klart at Italien, Danmark, Brasilien og Frankrig var videre til semifinalerne. Finalen kom til at stå mellem Danmark og Italien og blev en rigtig gyser, da den måtte afgøres på straffespark. Et opgør som Danmark vandt med 3-2...
Til slut var det tid til et af dagens absolutte højdepunkter - præmieoverrækkelsen. Takket være meget gavmilde donationer fra både FCK og FCN var der præmier til alle spillere. Flotte gaver som trøjer, rygsække, kasketter, drikkedunke, badges og blyanter.
Alt i alt en meget vellykket dag, med sport, spænding og ikke mindst hyggeligt samvær mellem drengene på de 5 forskellige hold i HUIs årgang 99 og deres familier.
Tak til alle de frivillige hjælpere på dagen og til trænere og holdledere der har lagt mange kræfter i at skabe et super arrangement.
Mange fodbold hilsner
Jacob