søndag den 30. august 2009

Målfest i Virum

Solen skinnede og humøret var højt da vi ankom til Virum. Vi skulle spille mod deres årgang 98, så vi aftalte med Bjarke at give den fuld gas.


Kun 4 minutter inde i kampen lavede Mathias et langt indkast til Philip, videre til Christian der tog den lange tur, indover til Villads der sikkert trykkede af og sikrede os dagens 1. mål. Så var festen i gang. 1. minut senere var det vores topscorer Peter der helt alene, fyrede det berygtede venstre ben af til 2-0. Flot kombinationsspil fra Philip til Christian og så stod det 3-0. Mathias tager chancen med et langskud der ændrer stillingen til 4-0. Så var det Virums tur og til trods for Frederiks fantastiske redninger blev det til 3 hurtige mål inden Peter får frispark og sikkert laver det til 5-3. I de sidste sekunder inden pausen er der hjørnespark, Mathias står klar og lukker halvlegen med et sikkert 6-3 mål. Virum øger presset i 2. halvleg og vores forsvar kæmper godt. Philip er pludselig fri i højre side og med et kanonskud lukker han festen med dagens sidste og bedste. 7-5 til HUI


Kampens bedste spiller: Phillip


Målscorer: Peter (2), Mathias (2), Villads (1), Christian (1), Phillip (1)

Hold: Vilads, Philip, Peter, Frederik, Christian, Julius, Oscar, Alfred, Mathias


Tak for en god kamp – hilsen Alfred

tirsdag den 25. august 2009

Storsejr over Ølstykke

Årets anden kamp spillede vi hjemme mod Ølstykke. Det var sjovt og vi vandt vores første kamp! Vi spillede godt og pressede meget. Det var en god succes.

Kampen var lige i starten. Men så lagde Julius en lang og god bold frem til Peter som skød den lige over målmanden i kassen. 1-0 til HUI.Peter flugtede bolden ind i målet senere til 2-0, inden Ølstykke scorede til 2-1. Efter pausen scorede Peter igen til 3-1 og så til 4-1. Nu kørte sammenspillet for HUI. Så scorede Bjørn til 5-1, inden Villads driblede tre mand og satte den i trekanten.

Efter kampen fik vi kage,muffins og hindbærsnitte. Peter kig amok på kagen.Han spiste rigtigt meget.Villads fik fidus pokalen.Det var fordi han havde et kongehug og løb meget hele kampen.
Hilsen Peter

Kampens bedste spiller: Villads
Målscorer: Peter med 4 mål,bjørn med 1 mål og villads med et fantastik mål.
Hold: Frederik, Julius N, Julius H, Philip, Peter, Villads, Bjørn, Oscar, Christian

lørdag den 15. august 2009

Våd og spændende start på sæsonen


Hørsholm 15. august 2009

Årets første kamp spillede vi ude på Rudegård Stadion mod Holte. Banen var god, men det var barske forhold med regn og koldt var det også.
Kampen startede rigtigt godt for os. Vi spillede fint sammen og Christian scorede efter 7 minutter det først mål efter godt pres fra alle foran mål. Efter 5 minutter scorede Peter vores andet mål, igen efter godt presspil. Det kørte bare for os! Vores bedste mål blev scoret i det 20. minut. Vi spillede rigtigt godt sammen over flere stationer. Bolden endte hos Peter, der trykkede den ind i mål bag Holtes sagesløst sprællende målmand. 3-0 til os!
Herefter fik Holte en ekstra mand på banen. Vi tabte samtidigt lidt gnist og havde svært ved at få bolden ud af egen forsvarszone og Holte fik desværre scoret kort før halvleg.
På trods af gode input fra trænerne i pausen, havde vi svært ved at få gang i spillet i 2 halvleg. Samtidigt havde Holte et par spillere der viste megen vilje - og de fik måske lov til at spille lidt hårdt. Der gik lidt panik i os og vi glemte at spille sammen og lade bolden gøre arbejdet.
På trods af flere super redninger fra Frederik scorede Holte til både 2-3 og kort før tid 3-3. Og med ganske kort tid til tilbage blev det rigtigt spændende! Holte havde flere nærgående forsøg, herunder et skud på overlæggeren. Og få sekunder før slutfløjtet havde vi et godt sammenspillet angreb, hvor Christian sluttede af med et godt skud der også ramte overlæggeren.

Alt i alt en kamp som under svære forhold på udebane endte med et tilfredsstillende uafgjort resultat på 3-3. Og med lidt mere gejst og sammenspil vinder vi vores næste kamp.

Kampens bedste spiller: Peter (tillykke)
Målscorer: Peter (2), Christian (1)
Hold: Frederik, Julius N, Lucas, Alfred, Philip, Christian, Kasper & Peter

Mange hilsner Philip/Gorm